Til beboerne på Drejø- og Enøvænget – Kolding
Nedenstående er henvendt til alle ejere. De af jer, som er lejere, bedes sikre at jeres udlejere er oplyst omkring nedenstående.
Vi er i bestyrelsen blevet kontaktet af Redux og er i løbende dialog med dem vedr. den nye affaldsordning.
Fra efteråret indfører Kolding Kommune den nationale affaldssortering. Det betyder, at vi kollektivt skal tage stilling til vores fælles affaldssortering. Vi skal sortere ti typer affald.
I dag er vi alle tilmeldt en fælles affaldssortering ordning, hvor vi deler affaldsbeholdere til både mad- og restaffald samt nogle typer genanvendeligt affald med flere husstande. Denne ordning kan fortsætte for dem som ønsker at forblive i en fælles løsning, men den enkelte husstand kan også vælge en individuel løsning.
Der vil til generalforsamlingen bliver afsat tid til at kunne drøfte emnet.
Opfordring: Kom til generalforsamlingen og se om vi fælles kan blive klogere på affaldssorteringen, samt få muligheden for at kunne underskrive tilslutningen til fællesordningen, hvis du fortsat ønsker at være med i den.
Der vil efter generalforsamlingen blive meldt ud, hvem man kan kontakte vedr. den fremtidige ordning, hvis man ikke er i stand til at kunne deltage i generalforsamlingen.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Læs mere på Kolding kommunes hjemmeside vedr. affaldssorteringen
Dokumenter:
Aftaleskema til fællesløsning for affaldsbeholdere 2025
Tag stilling til jeres fælles affaldssortering